El og varme

Byg og Miljø giver dig mulighed for at ansøge om byggetilladelser og miljøgodkendelser.

Når du opretter en ansøgning får du overblik over hvilken dokumentation, der skal udfyldes og indsendes. Efter du har indsendt, får du besked når der er nyt i din sag.

Ansøg gennem www.bygogmiljoe.dk

Etablering eller ændring af fyringsanlæg for biobrændsel kan kræver en byggetilladelse, blandt andet afhængig af størrelse og placering.

Lovgivning

Biobrændselsfyrede centralvarmekedler, der opstilles i eller ved en bygning, der er omfattet af byggelovgivningens krav, skal installeres, så der er et tilfredsstillende brandsikkerhedsniveau. Biobrændsel er fx træ, brændselspiller, træfils, korn og tilsvarende faste og findelte biobrændsler.

Lovgivningen for biobrændselsfyrede centralvarmekedler findes i Bygningsreglementet og Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.

Anlæg, der ikke kræver byggeansøgning

• Opstilling af fyringsanlæg i mindre bygninger (under 50 m²), fritliggende enfamilieshuse og sammenbyggede enfamilieshuse med mere end 2 boliger kan ske uden byggetilladelse, såfremt opstillingen ikke medfører udvidelse af etagearealet eller væsentlige anvendelsesændringer.
• Udskiftning af et eksisterende fyringsanlæg kan ske uden, at der søges om tilladelse, såfremt arbejdet er i overensstemmelse med bestemmelserne i bygningsreglementet og anden lovgivning.

Selvom dit anlæg ikke kræver byggetilladelse, så skal du overholde nedenstående krav, og skorstensfejeren skal godkende anlægget inden ibrugtagning.

Anlæg, der kræver byggeansøgning

• Opstilling af fyringsanlæg i større udhus bygninger (over 50 m²).
• Opstilling af fyringsanlæg i eksisterende bygninger, hvor der foretages større bygningsmæssige ændringer.
• Opstilling af fyringsanlæg i forbindelse med erhverv.

Registrering i BBR

Ændringer i energiforsyningen skal altid meddeles til BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Brandmæssige krav

Generelle krav

• I fyrrum må der maksimalt opbevares 5 m³ biobrændsel, forbrugslager og brændselsmagasin tilsammen. Findelt oplag må ikke ligge løst, men skal opbevares i sække, silo eller lignende.
• Større oplag skal adskilles brandmæssigt fra fyringsrummet. Et eventuelt transport system igennem væg/loft til fyrrum skal sikres med en cellesluse eller er brandspjæld.
• Fyrrummet skal holdes ryddeligt og gulvet holdes fri for løst brændsel, støv og aske/affald.
• I fyrrum bør der være slukningsmidler, i form af en vandhane eller en trykvandslukker/håndsprøjte. For fyringsanlæg over 60 kW skal der installeres en lettilgængelig ¾” vandhane med slange klar til brug. Slangen bør forsynes med strålespids.

Anlæg opstillet i bygning

For anlæg op til 120 kW

Fyringsanlæg må ikke opstilles i rum med letantændeligt oplag.

Fyrrummet skal adskilles fra andre rum med bygningsdele udført som (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-60], det der hedder brandsikker konstruktion i mindst 60 minutter. Døre til fyrrummet som ikke fører direkte til det fri skal udføres som mindst EI₂30-C [BD30] branddør.

Fyrrummet bør have et oplukkeligt vindue, hvis der ikke er dør direkte til det fri.

De indvendige overflader må ikke bidrage til en brand- eller røgudvikling, og skal derfor udføres som beklædningsklasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1], gips, eternit, træbeton, o.lign.

Hvis der er tale om 1-etagers bygninger med brandceller på indtil 1000 m², eller småhuse – kan kravet nedsættes til en beklædningsklasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2], træplader.

Afstandskravet for brændselskammeret er 500 mm til vægge og lofter.

Gulvet under fyringsanlægget skal bestå at et ubrændbart materiale, 300 mm ud fra siderne og 500 mm ud foran kedlen.

Området omkring fyret skal holdes frit, så det uhindret kan renses og betjenes.

Der henvises generelt til den CE-mærkning, der er udarbejdet for alle nye ildsteder.

Anlæg opstillet i det fri eller under åben overdækning

For anlæg op til 120 kW

Der må ikke oplagres letantændeligt oplag under en åben overdækning.

Overfladerne under overdækningen skal udføres som beklædningsklasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1], gips, eternit, træbeton, o.lign.

Halmfyringsanlæg

Ovenstående tekst behandler ikke halmfyringsanlæg, da lovgivningen på dette område er væsentlige mere kompleks og i alle tilfælde kræver en byggeansøgning.

Byg og Miljø - digital byggeansøgning

Hvad må du fyre med?

Det er ulovligt at fyre med affald, herunder affaldstræ, i brændeovne. Affald skal afbrændes i dertil godkendte anlæg.

En af de væsentligste kilder til forurening fra brændeovnsrøg er, at nogle brændeovnsejere fyrer med forkert brændsel – blandt andet med affald. Resttræ, fx resten af en spånplade, er også affald. Det er ulovligt at fyre med affald, og kommunen har mulighed for at gribe ind over for det, hvis det forekommer.

Her er en oversigt over, hvad du ikke må fyre med. Listen er ikke udtømmende:

• bemalet træ
• imprægneret træ
• spånplader
• MDF-plader
• paller
• husholdningsaffald
• byggeaffald
• træ med rester af maling, lim, lak, imprægnering, folie, laminat, søm, skruer osv.

Det er ikke lovligt at fyre med aviser og reklamer. Aviser kan dog bruges til optænding.

Brændefyringsportalen.dk

Forbrugerne i Faaborg-Midtfyn Kommune forsynes med energi fra et net af små og mellemstore kraftvarmeværker. Den kollektive varmeforsyning dækkes af fjernvarmeselskaber.

Der kan rettes henvendelse til de forskellige varmeselskaber på følgende adresser:

FFV Varme A/S -  Korsvangen 6A, 5750 Ringe

Kværndrup Fjernvarme a.m.b.a. -  Bøjdenvejen 22B, 5772 Kværndrup

Ringe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. -  Østre Ringvej 43, 5750 Ringe

Fjernvarme Fyn, Havnegade 120, 5000 Odense C

Fjernvarmeprojekter i landsbyområder

Der er stor fokus på, at olie- og naturgasopvarmede boliger, skal omstilles til anden opvarmningsform.

Se Faaborg-Midtfyn Kommunes Varmeplan 2022-2030

Fynsland har også informationer om dette på deres webside om varmeplaner.                 

Definition af vindmølletyper:

• En husstands vindmølle har en maksimal højde på 25 m målt fra fundament til øverste vingetip, en rotordiameter på op til 13 m og en maksimal effekt på 25 kW. Vindmøllen opstilles i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• En mini vindmølle har et rotorareal på under 5 m² (vingediameter på op til 2,5 m) og nominel effekt på mellem 1-10 kW. Mølletypen er ofte monteret på et separat tårn af hensyn til vindforhold, vibrationer og stabilitet.
• En micro vindmølle har et rotorareal på under 1 m² (vingediameter på op til 1,13 m) og nominel effekt på max. 1 kW. Opsættes typisk på bygninger.

Støjkrav til husstands-, mini- og micro vindmøller

For alle typer vindmøller gælder, at de ikke må støje mere end de grænser, der er angivet i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Der er både grænser for almindelig støj fra vindmøller og for lavfrekvent støj:

• Boligområder, sommerhusområder og lignende: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
• Nabobeboelse og primære udendørs opholdsområder i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).

For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.

Hvilke tilladelser kræves ved opsætning af vindmøller

• Landzonetilladelse efter Planloven – (undtaget er mini- og mikrovindmøller, der monteres på bygning)
• Anmeldelse efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
• Byggetilladelse efter Byggeloven, (jf. BR18, § 11)

Det er muligt at søge om alle tre forhold i byggeansøgningen. Du kan blot i ansøgningsskemaet angive, at der ligeledes søges om landzonetilladelse og at vindmøllen anmeldes efter bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det er dog vigtigt, at alle oplysninger er vedhæftet, se afsnittet ”Krav til ansøgningsmateriale”.

Krav til ansøgningsmateriale

Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger

• Situationsplan der viser, hvor møllen opstilles på ejendommen - med afstand til bebyggelse og skel
• Tegninger og beskrivelse af møllen, herunder rotorareal/rotordiameter og totalhøjde over terræn – målt fra naturligt terræn til vingespids
• Dokumentation for vindmølletypens godkendelse
• Statiske beregninger for dimensionering af master og fundament, hvis ikke det fremgår af type-godkendelsen
• Anmeldelse og dokumentation for at møllen overholder støjgrænserne, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Særligt om husstands vindmøller i landzone

Ved behandling af landzonesagen skal der tages hensyn til nabobeboelse og øvrige interesser til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrug.

I forhold til Kommuneplan 2019 kan husstands vindmøller opstilles efter en konkret afvejning i forhold til andre interesser, såfremt møllerne

• placeres mindst 150 m fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer og højst 20 m fra bebyggelse på egen grund, og
• opstillingen ikke strider mod de kommunale retningslinjer i øvrigt.

Læs retningslinjerne for husstandsvindmøller i Kommuneplanen

Værd at vide før du går i gang

Når der søges byggetilladelse i Byg og Miljø, skal der vælges den kategori, der hedder ”Andre byggearbejder” – ”Faste konstruktioner, som ikke er bygninger”, og i forbindelse med Brand- og Konstruktionsklasse, kan der vælges ”Uden for kategori”.

Vindmøller er ikke omfattet af byggeretten, og der vil derfor skulle foretages en helhedsvurdering i alle sager.

For mini- og micro vindmøller skal følgende som udgangspunkt være overholdt:Vindmøllen skal placeres minimum 2,5 m fra naboskel målt fra vingespids

• Vindmøllen må højst placeres så vingespids ikke overskrider en højde på 8,5 m, målt fra terræn
  Der kan dog være områder, hvor det ikke er muligt at få tilladelse til opsætning af vindmøller. Blandt andet på eller ved bevaringsværdige bygninger, eller indenfor en bevarende lokalplan.

Links

• Byg og Miljø - digital byggeansøgning

• Ansøgning om landzonetilladelse

Jordvarme en en god mulighed for mange boligejere og ofte kan der spares meget på udgiften til varme.

Hvis du vil etablere et jordvarmeanlæg, skal du søge om tilladelse ved Faaborg-Midtfyn Kommune. Ansøg digitalt via www.bygogmiljoe.dk

Ansøg om etablering af jordvarmeanlæg

Ansøgningen skal vedlægges et kortbilag over placeringen af jordslangerne på din ejendom. Du kan benytte dig af Webkort til at udskrive et grundkort. I kortet kan du søge på adresse eller matrikel og udskrive dit kortbilag.

Hvis du samtidig skal opføre en ny bebyggelse, bygge til en eksisterende bebyggelse eller ændre i en bygnings anvendelse, skal du være opmærksom på, at jordvarmetilladelsen ikke fritager dig fra indhentning af byggetilladelse eller andre relevante tilladelser i forbindelse med jordvarmeanlægget.

Hvis du ikke længere ønsker at benytte dit jordvarmeanlæg, skal det sløjfes. Det betyder blandt andet, at anlægget skal tømmes for frostsikringsvæske. Du skal meddele Faaborg-Midtfyn Kommune, at jord­varmeanlægget sløjfes.

Love og regler

Jordvarmebekendtgørelsen

Viden om jordvarmeanlæg

Hvis mere end 50 % af opvarmningen din bolig eller sommerhus, sker med en varmepumpe eller elvarme, har du mulighed for at få nedsat elafgiften på en del af dit elforbrug.

På de første 4.000 kWh af dit årlige elforbrug er der ingen reduktion i elafgiften. Her betaler du derfor fuld elafgiftssats.

For at få reduktion i elafgiften er der følgende betingelser, som skal være opfyldt:

• Din bolig er en helårsbolig, et sommerhus eller en feriebolig til eget brug, der primært bliver opvarmet med el.
• Din bolig er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som helårshus eller sommerhus med el som primær opvarmning.
• Din bolig er registreret hos dit elselskab som opvarmet med jordvarme, varmepumpe eller elvarme.

Sådan gør du:

1. Når installation af elopvarmning er sket, skal du registrere ændringen i BBR.
2. Herefter skal du have et ansøgningsskema fra dit elselskab, som du selv udfylder, og efterfølgende sender til Faaborg-Midtfyn Kommune på teknik@fmk.dk
3. Kommunen underskriver din ansøgning og sender den retur til dig, hvorefter du selv sender underskrevet ansøgning til dit elselskab.
4. Vær opmærksom på at reduktion i elafgift IKKE gives med tilbagevirkende kraft. Det er dato for hvornår dit elselskab registrerer ændringer gennem dokumentation fra BBR, der gælder.

Læs mere om elregningen på www.sparenergi.dk

Elforsyningen i kommunen varetages af 2 elselskaber. Markedet for el er frit, så enhver selv kan vælge leverandør, men nettarif, afgift, mv. skal stadig afregnes med det elselskab der forsyner det aktuelle område.

Elnettet i Faaborg-Midtfyn kommune drives af to elselskaber.

Energi Fyn
Sanderumvej 16
5250 Odense SV
70 13 19 00
energifyn@energifyn.dk

Midtfyns Elforsyning a.m.b.a.
Østre Ringvej 43
5750 Ringe
62 62 11 09
el@midtfynsenergi.dk

Du skal ikke ansøge om at skifte til naturgas, men du skal dog anmelde det til kommunen.

Hvis du skifter til naturgas fra en olietank, skal du huske at sløjfe olietanken og melde det til kommunen. Du kan bruge den samme blanket, som bruges at anmelde, at du er gået over til naturgas.

Hvis din ejendom fremover kun bliver varmet op med naturgas, skal du sørge for at give besked til skorstensfejeren.

EnergiFyn

Oliefyr, der bruger fossil brændsel skal skrottes. Det er et mål, at Danmark i 2050 kun bruger vedvarende energi.

Derfor har det siden 2013 ikke været tilladt at installere oliefyr i nybyggeri, og fra 2016 har det heller ikke været tilladt, at installere oliefyr i eksisterende huse, hvis du kan få fjernvarme eller naturgas i stedet.

Det betyder også, at omkring 1800 oliefyrsejere i Faaborg-Midtfyn Kommune har mulighed for at udskifte det gamle oliefyr med et nyt, fordi de bor i områder uden naturgas- eller kollektiv forsyning.

Overvejer du at udskifte dit gas- eller oliefyr? Så kan du nu få gratis rådgivning om de varmekilder, du kan vælge i stedet.

SparEnergi
31 15 90 00
www.sparenergi.dk

Inden du opsætter solceller og solfangere, så skal du sikre dig, at anlægget er i overensstemmelse med lovgivningen for din ejendom. Hvis du følger anvisningen på denne side, vil du i nogle tilfælde kunne betjene dig selv uden at skulle igennem kommunens sagsbehandling.

Store solenergianlæg

Store solcelle- og varmeanlæg er omfattet af andre regler. For eksempel kan et stort solcelleanlæg være lokalplanpligtigt.

Solcelleanlæg der kræver byggetilladelse:

Generelle regler: Opsætning på terræn. Opsætning på tagkonstruktionen af erhverv, etagebolig eller landbrugsbygning.

I landzone: Opsætning på terræn kræver også en landzonetilladelse, hvor solcelleanlægget normalt skal placeres i tilknytning til ejendommens bebyggelse. Indsend din ansøgning om byggetilladelse via Byg og Miljø. Ansøgningen skal være vedhæftet en tegning, som viser placering, areal og udformning af solcelleanlægget. Ejer skal underskrive ansøgningen eller vedlægge en fuldmagt.

Solcelleanlæg der ikke kræver byggetilladelse

Opsætning på eksisterende tagkonstruktion på enfamiliehus, dobbelthus, rækkehus eller sommerhus.

Flade tage på boliger må have solcelleanlæg med en højde på op til 1,5 m, uden at der skal søges byggetilladelse.

Solcelleanlæg på tagkonstruktionen skal overholde byggeretten, f.eks. det skrå højdegrænseplan og mindst 2,5 m til skel ved enfamiliehuse. Hvis byggeretten ikke kan overholdes, så kræver solcelleanlægget en byggetilladelse.

Ansøg om byggetilladelse

Ansøg om landzonetilladelse

Vær opmærksom på særlige forhold

Bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt

Din ejendom kan være omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Lokalplaner og byplanvedtægter har ofte bestemmelser om materiale og farve på taget samt refleksioner.

Solceller kræver en dispensation fra en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis der fx er følgende bestemmelser:

• Det er en bevarende lokalplan eller byplanvedtægt, som skal sikre et bevaringsværdigt bygningsmiljø.
• Lokalplanens intentioner er at sikre ensartet arkitektonisk udtryk i området.
• Tagflader skal være bestemte materialer eller farver. Der kræves dispensation fra dette, når solcelleanlægget fylder mere end 75 % af den enkelte tagflade.

Ved ansøgning om dispensation skal du indsende den via Byg og Miljø under selvbetjening. Byg og Miljø er en digital selvbetjeningsløsning, som kræver login med NemID.

Dispensationsansøgningen skal være vedlagt en begrundelse, oplysninger om solcelleanlægget og tegning med placering. 

Integrerede solceller er ikke et anlæg ovenpå en eksisterende tagkonstruktion, men integreret i bygningskonstruktionen. Lokalplaner kan indeholde bestemmelser om dette.

Tinglyste servitutter på din ejendom

Du skal sikre dig, at der ikke er tinglyste servitutter på din ejendom, som kan forhindre opsætning af solcelleanlæg.

Oplysninger om tinglyste servitutter kan du finde ved Tinglysningen

Det er den påtaleberettigede, som du skal kontakte, hvis der er tinglyste servitutter.

Solcelleanlæg på fredet eller bevaringsværdig bygning

Solcelleanlæg må ikke opsættes på en fredet bygning uden tilladelse fra Kulturstyrelsen.

Bevaringsværdige bygninger i en lokalplan, byplanvedtægt eller registreret ved Kulturstyrelsen kræver en konkret vurdering af den enkelte ejendom, om der kan sættes solceller op. Du skal henvende dig til Byg, hvis bygningen er bevaringsværdig.

Find ud af om bygningen er fredet eller bevaringsværdig

Ejendom omfattet af strandbeskyttelseslinje

Hvis din ejendom omfattet af strandbeskyttelseslinje, så kræver det altid en tilladelse fra Kystdirektoratet, inden du kan sætte solceller op.  

Kystdirektoratets information om strandbeskyttelseslinjen

Husk ændringer til Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Bygnings- og Boligregistret (BBR) skal ajourføres, når solcelleanlægget er sat op. Ved opsætning af solcelleanlæg, som ikke kræver byggetilladelse, skal ejer sende oplysninger om anlæggets areal, opførselsår, effekt i kW, fabrikat/type og tegning med placering.

Materialet sendes til mail teknik@fmk.dk eller adresse BYG, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.

Mere viden

Bygningsreglementet

Find en lokalplan

Sparenergi.dk

Varmeplan 2022-2030 er et vigtigt led i at fremme den grønne omstilling af vores samfund væk fra brugen af fossile brændstoffer.

Varmeplan 2022-2030 et værktøj, som sætter mål og rammer for udvikling på varmeområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune og fastlægger hvor der er kollektiv varmeforsyning og hvilke områder, som har mulighed for lokale fælles løsninger.

Varmeplanen er vejledende.

Varmeplan 2022-2030

Med en varmepumpe kan du spare energi i forhold til, hvis du opvarmer med olie, el eller naturgas og bor i et område uden fjernvarme.

Varmepumper udnytter energien fra omgivelserne i husets opvarmningssystem. Det vil sige, at pumpen tager varme fra f.eks. udeluft eller jord og overfører den til radiatorer eller gulvvarme eller blæser den direkte ind som varm luft.

Varmepumper på abonnement

For at gøre varmepumper attraktive for en større gruppe bygningsejere støtter Energistyrelsen udbredelsen af et nyt forretningskoncept, hvor varmepumper placeres fysisk hos de enkelte kunder, men ejes og drives af en virksomhed. Med konceptet undgår husejeren en stor investering, usikkerhed om varmeøkonomi og teknisk valg af varmepumpemodel, mens virksomhederne omvendt indgår aftale om betaling for varme i en nærmere fastsat årrække, som dækker udgifterne til indkøb og drift af varmepumpen. I princippet fungerer forretningskonceptet som en form for abonnementsløsning og byder på mange af de samme fordele som fjernvarme.

For at udbrede forretningskonceptet støtter Energistyrelsen fem virksomheder eller konsortier af virksomheder, som tilbyder salg af varme baseret på varmepumper til kunder udenfor fjernvarmenettet. Støtten dækker delvist virksomhedernes omkostninger til indkøb af varmepumper. Støtten er tildelt efter offentlig indkaldelse af ansøgninger og i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Varmepumpe på abonnement

5 myter om varmepumper

Myte 1: Varmepumper larmer - MEGET!

Vi kan ikke komme uden om, at lydniveauet er en af de mest sejlivede myter, og jo, varmepumper støjer – en smule. Niveauet er omtrent det samme som et normalt køleskab, og lyden høres kun, når varmepumpen kører. Derfor hører man den ikke indendørs og næsten heller ikke i sommeren, når vi er meget udenfor.

Myte 2: Varmepumper virker ikke, når det er er koldt!

Moderne varmepumper er meget effektive selv ved lave temperaturer. Varmepumpen virker typisk ned til udetemperaturer på -20 grader. Samtidig har den en el-patron til at supplere driften, når temperaturen rammer -7 grader. Så med Danmarks milde vintre, vil de lave temperaturer ikke påvirke varmepumpens evne til at opvarme dit hus.

Myte 3: Varmepumper bruger for meget energi!

Myten hænger igen sammen med udetemperaturen – hvis vinteren er hård skal varmepumpen bruge mere strøm, fordi el-patronen skal aktiveres. Og med de få dage om året, der er koldere end -7 grader i Danmark, udgør udgiften gennemsnitligt mindre end 1 % af det årlige varmeforbrug.

Myte 4: varmepumper virker kun i nye huse med gulvvarme!

En varmepumpe varmer huset op, ved at sende varmt vand igennem rør installeret i huset. Jo lavere vandets temperatur er, jo højere er effektiviteten, og derfor fungerer varmepumper bedst i huse med god isolering. Så længe huset er vel-isoleret og installationen er god virker varmepumpen også i ældre boliger.

Myte 5: Jordvarme er meget bedre end varmepumper!

De bedste varmepumper er i dag lige så effektive som jordvarmepumper. På kolde dage, er jordvarmepumpen bedre til at producere billig varme – og varmepumpen er bedre til at udnytte skiftende temperaturer. Den årlige effektivitet er den samme, og driftsøkonomien er næsten ens.

Mere viden

SparEnergi yder uvildig rådgivning om energi, herunder varmepumper.